Salgs- og projektleder – tekniske procesanlæg

For Hjortkær Maskinfabrik søger vi en Salgs- og projektleder, der vil få en central rolle i virksomhedens fortsatte udvikling.

Hjortkær Maskinfabrik udvikler og producerer tekniske anlæg og løsninger til blandt andet slamafvanding, filtrering og procesløsninger til industri og forsyningssektoren. Virksomheden er kendt for robuste og driftssikre løsninger, hvor funktionalitet, enkelhed og lang levetid er i fokus.

Organisationen er teknisk stærk, der er korte beslutningsveje og stor indflydelse på projekterne. Rollen som Salgs- og projektleder er derfor vigtig i samarbejdet mellem kunder, teknik og produktion.

Stillingen kombinerer teknisk salg og projektledelse og giver mulighed for at følge projekterne hele vejen fra første kundedialog til levering og idriftsættelse.

  • VIRKSOMHED:​ Hjortkær Maskinfabrik
  • STILLING: Salgs- og projektleder
  • ARBEJDSSTED: Hjortkær
Søg stillingen her

Om stillingen

Dine opgaver er at udvikle og drive projekter i tæt samarbejde med både kunder og interne specialister. Arbejdet indebærer både kundedialog, tilbudsgivning og koordinering af projekterne frem til levering.

Dine opgaver er blandt andet:

  • Teknisk dialog og rådgivning til kunder
  • Udarbejdelse af tilbud og løsningsforslag
  • Projektledelse fra ordre til levering
  • Koordinering mellem konstruktion, produktion og leverandører
  • Opfølgning på projekter, økonomi og tidsplaner

Om dig

Vi forestiller os, at du har en teknisk baggrund og trives i en rolle, hvor teknik, salg og projektledelse går hånd i hånd. Du motiveres af at arbejde tæt på både kunder og produktion og af at sikre, at løsningerne fungerer i praksis.

Vi forventer at du:

  • har en teknisk baggrund som fx maskinmester, ingeniør eller tekniker
  • har erfaring med teknisk salg eller projektledelse
  • arbejder struktureret og kan drive projekter selvstændigt
  • har gode samarbejdsevner og trives i en mindre organisation
  • behersker dansk og engelsk i skrift og tale

Da kunderne befinder sig overalt i Danmark, Norge og Sverige skal du forvente ca. 30 rejsedage årligt som er både kundebesøg og messer.

Du tilbydes

Hjortkær Maskinfabrik tilbyder en central rolle i en virksomhed, hvor tekniske løsninger udvikles i tæt samarbejde mellem kunder, teknikere og produktion. Den rette kandidat får stor selvstændighed i arbejdet og mulighed for at præge både projekter og kunderelationer.

Virksomheden er kendetegnet ved en praktisk tilgang til opgaverne, stærk faglighed og et arbejdsmiljø, hvor man hjælper hinanden og arbejder tæt sammen om at finde de bedste løsninger.

Et spændende job i en innovativ virksomhed i vækst. Organisationen er kendetegnet ved en positiv og ligefrem kultur, hvor du kan se frem til en hverdag med stor frihed i udførelsen af dit arbejde og tillid til, at du gør det godt og driver udviklingen i den rigtige retning. Læring er en naturlig del af jobbet, og du kan se frem til at blive udfordret på dine tekniske evner inden for mange forskellige fagområder og lære nyt hver dag.

Ydermere tilbydes du en attraktiv 37 timers gagepakke med funktionæransættelse, pension, sundhedssikring, telefon og internet og mulighed for at arbejde hjemmefra 1-3 gange i ugen når du er inde i produkterne.

Du får en ansvarsfuld rolle med spændende, varierende arbejdsopgaver i et team med godt sammenhold og høj faglighed.

Ansøgning

Alle ansøgninger behandles løbende og fortroligt. Hvis denne stilling har din interesse, opfordres du til at søge den hurtigst muligt. Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning og dit CV herunder.

Spørgsmål

Alle spørgsmål rettes til TalentTrack Specialist Rekruttering att. Carsten Pedersen: tlf. 40 713 213 eller e-mail cp@talenttrack.dk

Søg stillingen her