PLC Programmør til spændende automationsprojekter
På vegne af kunde, Holtec i Sønderborg, søger vi en PLC Programmør til spændende innovative automationsprojekter, da virksomheden har stor tilgang af nye kunder og interessante opgaver.
Om stillingen
Med reference til afdelingslederen bliver du en del af et dedikeret team på 9 ildsjæle, der arbejder med fremtidens teknologier i dag. Holtec Sønderborg har til huse i Erhvervsparken Domicilet i Sønderborg, hvor man råder over længe med flere kontorer, et mindre lager og mindre værksted.
Som softwareudvikler/programmør, skal du, i samarbejde med virksomhedens nuværende programmører, varetage udviklingen af software og automation samt styringsbeskrivelser. Opgaverne kan variere fra en simpel styring til komplette produktionslinjer og kundespecifikke udviklingsopgaver i tæt samarbejde med de andre afdelinger i Holtec.
Opgaverne løses i tæt samarbejde med kunderne, da der i mange projekter er tale om udvikling af prototyper, hvilket kræver tæt samspil omkring udviklingen.
Opgaverne vil spænde bredt fra brainstorming til ideudvikling, hvor parter fra forskellige faggrupper er repræsenteret. Projekterne følges videre fra idefasen over udvikling til idriftsætning hos virksomhedens kunder. Herudover kan du agere projektleder på dine egne softwareprojekter og være ansvarlig for kundekontakten fra ide til aflevering.
Introduktionen til Holtec vil foregå sammen med virksomhedens erfarne programmører og teknikere. Holtecs kunder er nationale som internationale, hvorfor jobbet for den rejselystne giver mulighed for 15-40 rejsedage årligt, af max 1-2 ugers varighed.
Introduktionen til Holtec vil foregå sammen med virksomhedens erfarne programmører og teknikere.
Efter et gennemprøvet introforløb vil du få tildelt en mentor med erfaring fra dit kompetenceområde.
Om dig
Indgangene til jobbet kan være mange: du kan være automationsteknolog, automatiktekniker, industrielektriker, elinstallatør, elingeniør, maskinmester eller tilsvarende.
Det er vigtigt, at du har interessen for at indgå i et velfungerende team af medarbejdere, hvor ide, konstruktion og udvikling er en del af hverdagen.
Vi forventer, at du
- kan overskue projekter, såvel simple som mere komplekse
- har evnen til at samarbejde internt/eksternt med et naturligt fokus på tilfredse kunder
- fungerer i et uformelt arbejdsmiljø
- er handlekraftig, kvalitetsbevidst og har en god økonomisk sans
- er fleksibel med arbejdstiden, da arbejdspresset vil veksle efter ordresituationen
- behersker dansk og engelsk i skrift og tale på teknisk niveau
- har erfaring med programmering i Siemens, Beckhoff eller Allen-Bradle på forholdsvist højt niveau
- har kendskab til frekvensomformere og servosystemer.
Som et aktivt medlem af det tekniske team, bliver du del af en dynamisk og faglig kompetent gruppe af softwareudviklere, konstruktører og teknikere, som samarbejder tæt med de andre afdelinger i Holtec-gruppen.
Virksomheden tilbyder
Du bliver ansat i en innovativ virksomhed i vækst, som lægger vægt på ”livslang læring” og anvendelse af den nyeste teknologi. Her kan du se frem til en arbejdsdag med interessante opgaver og mulighed for personlig udvikling i en uformel kultur med respekt for alle. Du kan forvente en attraktiv løn, der forhandles efter kvalifikationer.
Ansøgning
Alle ansøgninger behandles løbende og fortroligt. Hvis denne stilling har din interesse, opfordres du til at søge stillingen hurtigst muligt. Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning og CV herunder.
Spørgsmål
Alle spørgsmål rettes til TalentTrack Specialist Rekruttering att. seniorkonsulent Carsten Pedersen, tlf. 40 713 213 eller cp@talenttrack.dk

Om Holtec A/S
Holtec er en vækstorienteret, veldrevet og konsolideret virksomhed i automationsbranchen. Virksomheden har en klar vision om at blive markedets foretrukne leverandør af industrielle softwareprogrammer, styringer og komplette projekter, både nationalt og internationalt. Kundegruppen omfatter produktionsvirksomheder, maskinproducenter, OEM-fabrikanter, ingeniørvirksomheder samt kunder i energi- og miljøsektoren. Holtec-gruppen er Siemens Solution Partner, Beckhoff Solution Provider og Festo Partner, og der arbejdes også med både Allen-Bradley og Omron i huset.
Holtec-gruppen beskæftiger 100+ medarbejdere med kompetencer inden for software og konstruktion, men også montage, service og vedligehold. Holtecs fundament er bygget på stærke værdier som ærlighed, åbenhed og tillid. I Holtec er man bevidst om, at medarbejderne er virksomhedens største aktiv, hvorfor man gør meget ud af at skabe optimale forhold og ”livslang læring”. Netop derfor afholder Holtec interne tema-/kursus-dage hver måned, ligesom virksomheden har et tæt samarbejde med Solution-partnerne om fremtidig teknologi.
Holtec-gruppen har store vækstambitioner og har fra hovedsædet i Esbjerg de sidste 10 år åbnet afdelinger i Hobro, Sønderborg, Aalborg, Kolding, Ikast, Randers og Struer.
Vil du med på et vinderhold, så søg jobbet herunder.
Læs mere om Holtec på www.holtec.dk
Søg stillingen her