Økonomichef til ambitiøs vækstvirksomhed med internationalt udsyn

TalentTrack Specialist Rekruttering søger for en produktionsvirksomhed i Holstebro en ambitiøs og dedikeret økonomichef. Vi søger en analytisk stærk økonomiprofil, der har lyst til at præge udviklingen i en virksomhed med ca. 50 medarbejdere. Du bliver en central sparringspartner for direktøren og en del af ledergruppen – med stor indflydelse på retningen for fremtiden.

  • VIRKSOMHED:​ Anonym
  • STILLING: Økonomichef 
  • ARBEJDSSTED: Holstebro
Søg stillingen her

Om stillingen

Vi søger en økonomichef, som bliver en central aktør i den videre opbygning og professionalisering af økonomifunktionen. Du får ansvaret for virksomhedens samlede regnskabsaflæggelse, budgetlægning, månedsrapportering og økonomiske opfølgning, og du vil spille en aktiv rolle i at sikre både økonomisk overblik og forretningsmæssig fremdrift.

Med reference til virksomhedens direktør får du det overordnede ansvar for økonomifunktionen og optimering af Business Central og BI-rapporter samt for at identificere potentialer og effektiviseringer. Du vil have en erfaren bogholder som støtte, men det er dig, der sætter kursen og sikrer styring, overblik og udvikling i økonomiafdelingen.

Du får en bred kontaktflade – både internt i organisationen og eksternt i forhold til revisorer, banker og samarbejdspartnere. Dine opgaver bliver blandt andet:

  • Stå for den daglige ledelse af økonomiafdelingen
  • Udarbejde konsoliderede måneds- og årsafslutninger
  • Forberede budgetter og forecasts
  • Udføre diverse afstemninger til måneds- og årsafslutning
  • Agere sparringspartner i prissætning af projekter, herunder efterkalkulation og analyse af projektrentabilitet
  • Analysere arbejdsgange og rapportering samt arbejde med automatisering og optimering af disse
  • Indgå som en aktiv part i firmaets ledelsesgruppe

Om dig

Du har en regnskabsfaglig baggrund – fx som controller, regnskabsansvarlig eller økonomichef – og trives med at kombinere den daglige drift med udviklingsorienterede projekter. Du evner at skabe struktur, er detaljeorienteret og har en naturlig autoritet i din faglighed.

Som person er du engageret, analytisk og god til at samarbejde på tværs af organisationen. Du har en naturlig lyst til at være tæt på forretningen og bidrage med din indsigt og erfaring. Du har sans for både tal og mennesker og formår at kommunikere økonomisk information på en klar og forståelig måde. Vi forestiller os, at du kan sige ja til følgende:

  • Solid erfaring med økonomistyring, regnskab og rapportering
  • Naturlig lyst til at tage ledelsesansvar
  • God forretningsforståelse og interesse for procesoptimering
  • Erfaring med ERP-systemer (gerne Nav/BC) og digitale værktøjer
  • Relevant uddannelsesmæssig baggrund – fx HD(R), cand.merc.aud. eller tilsvarende
  • Du bor maks. én times kørsel fra Holstebro

Virksomheden tilbyder

Et spændende job i en international virksomhed, der er i god vækst og har store ambitioner – og som har midlerne og viljen til at gøre ambitionerne til virkelighed. Du vil opleve et godt arbejdsmiljø med humor og en uformel tone, hvor du hurtigt bliver en del af et team af dygtige og engagerede medarbejdere. Du kan forvente en alsidig hverdag i en organisation med en flad struktur, hvor der er løbende dialog med ledelsen og dine kolleger. Her bliver dine idéer hørt, og du får reel indflydelse på både din egen hverdag og virksomhedens udvikling.

Ansøgning

Alle ansøgninger behandles løbende og fortroligt. Hvis denne stilling har din interesse, opfordres du til at søge stillingen hurtigst muligt. Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning og CV herunder.

Spørgsmål

Alle spørgsmål rettes til TalentTrack Specialist Rekruttering att. seniorkonsulent Carsten Pedersen: tlf. 40 713 213, cp@talenttrack.dk.

Søg stillingen her