Kundefokuseret robottekniker til KUKA – en automationsvirksomhed i front!

For KUKA Nordic i Silkeborg søger vi en kundefokuseret robottekniker til serviceteamet i Danmark. Sætter du pris på en fleksibel arbejdsdag, hvor du møder nye mennesker og besøger nye steder? Er du teknisk anlagt og drømmer om at komme til at arbejde med robotter? Har 1-3 års erfaring med service inden for automation, mekatronik eller el? Så kan stillingen som robottekniker hos KUKA helt sikkert være noget for dig!

  • VIRKSOMHED:​ KUKA Nordic 
  • STILLING: Robottekniker
  • ARBEJDSSTED: Silkeborg
Søg stillingen her

Om stillingen som robottekniker

Som robottekniker er din hovedopgave at udføre fejlsøgning og service på KUKAs robotter. Kunderne er primært i Danmark og centreret omkring det midt- og sydjyske.

Som robottekniker arbejder du selvstændigt og planlægger dine arbejdsdage ud fra de kundeopgaver, du har fået fra virksomhedens disponent. Du kører ud hjemmefra eller fra kontoret i Silkeborg med servicebilen fyldt med det værktøj og de dele, du skal bruge. Du udfører daglig dokumentation for det arbejde, du har udført, fremsender rejseafregninger og følger op på service og kundetilfredshed.

Som robottekniker samarbejder du med de 3 eksisterende medarbejdere i Silkeborg, men samarbejder også om opgaver i hele Norden og Baltikum. Derfor skal du forvente, at der vil være opgaver, der kræver ca. 6-12 overnatninger om måneden, hovedsageligt i hverdagene og i Danmark / Norden. For den rette person er der også mulighed for at få endnu mere variation i hverdagen gennem KUKAs tekniske hotline. I hotlinen modtager du opkald/sager fra kunder og laver en fejlfinding og en hurtig analyse af, om KUKA skal sende en tekniker, eller om problemet kan fjernløses.

Dine hovedopgaver:

  • service, fejlfinding, installation og idriftsættelse af KUKAs robotsystem
  • forbyggende vedligehold
  • sagsdokumentation og kundeopfølgning
  • mulighed for at støtte KUKAs tekniske hotline

Om dig

Indgangene til jobbet kan være mange. Du kan have en mekanisk eller elteknisk uddannelse som automatikmekaniker, automatiktekniker, industrielektriker, automationsteknolog, mekaniker el.lign. Du har 1-3 års praktisk erfaring med service og/eller installation af maskiner, robotter eller køretøjer.

Dansk og engelsk beherskes på et højt niveau i tale og skrift. Forstår du også norsk, svensk eller finsk er det et plus. B-kørekort er krav i forhold til at kunne udføre arbejdet.

Vi søger dig, der trives i et uhøjtideligt arbejdsmiljø og værdsætter et godt samarbejde med dine kollegaer såvel som kunder. Opbygning af gode relationer er naturligt for dig, du er bevidst om at spotte nye behov hos kunden og værdsætter at yde god service. Hvis du samtidig er en person, der trives godt med frihed under ansvar, vil du stortrives som robottekniker hos KUKA Nordic.

Vi forventer, at du

  • har en mekanisk eller elteknisk uddannelse og 1-3 års erfaring med service
  • har B-kørekort og er åben for at rejse og overnatte 1-3 dage om måneden
  • behersker dansk og engelsk på et højt niveau i skrift og tale
  • er en serviceorienteret person, der sætter kunden og dennes behov i fokus.

Du tilbydes

Et spændende og alsidigt job med gode kollegaer og en stor grad af frihed under ansvar samt masser af oplevelser i Danmark og Norden. Godt introforløb og kurser i Tyskland og sidemandsoplæring onsite i Danmark. Fuldtid, løn med overtidsbetaling, gulpladebil og mulighed for at deltage i en yderst attraktiv frivillig vagtordning.

Ansøgning

Alle ansøgninger behandles løbende og fortroligt. Der er ansøgningsfrist 3/9 og der afholdes samtaler uge 37 + 38. Hvis denne stilling har din interesse, opfordres du til at søge stillingen hurtigst muligt. Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning og CV herunder.

Spørgsmål

Alle spørgsmål rettes til TalentTrack Specialist Rekruttering, att. seniorkonsulent Carsten Pedersen, tlf. 40 713 213 eller cp@talenttrack.dk

Om KUKA Nordic

KUKA er en international automationskoncern med en omsætning på 2,6 milliarder euro og 14.000 ansatte. Virksomhedens hovedkvarter ligger i Augsburg i Tyskland. Som én af ​​verdens førende leverandører af intelligente automationsløsninger er KUKA i dag en komplet leverandør af alt fra robotter og celler til fuldautomatiserede fabriksanlæg. Det er banebrydende teknologi, der i dag bruges i en lang række industrier: automotive, elektronik, metal & plast, forbrugsvarer, e-handel, detailhandel og sundhedspleje.

Søg stillingen her