Konstruktionsingeniør – Esbjerg/Horsens

Er du en erfaren og selvkørende ingeniør på udkig efter nye udfordringer? Nu har du mulighed for at blive en del af et stærkt tværfagligt fællesskab hos Norconsult, hvor du kan se frem til faglig og personlig udvikling i et uformelt arbejdsmiljø.

  • VIRKSOMHED:​ Norconsult
  • STILLING: Konstruktionsingeniør
  • ARBEJDSSTED: Esbjerg eller Horsens
Søg stillingen her

Om stillingen

Norconsult (tidligere INGENIØRVÆRKET) oplever stor vækst og tilgang af spændende og varierende opgaver. Vi søger derfor en dygtig konstruktionsingeniør til at styrke det fagligt ambitiøse konstruktionsteam. I afdelingen i Esbjerg/Horsens bliver du en vigtig medspiller i et tværfagligt team på +30 erfarne specialister (konstruktører, byggeledere, VVS-, el- og konstruktionsingeniører), der løser opgaver inden for byggeri af både større og mindre skala.

Som konstruktionsingeniør får du selvstændigt ansvar for egne konstruktionsprojekter, der varierer fra industri- og domicilbyggeri til undervisningsfaciliteter, boligselskaber og offentlige opgaver (skoler, plejeboliger, kulturinstitutioner etc.). Det forventes, at du sikrer et højt fagligt niveau i projekterne, og at du kommunikerer professionelt med relevante interessenter.

Norconsult lægger vægt på diversitet og en tværfaglig tilgang til projekterne.
Du får stor indflydelse på din daglige arbejdstilrettelæggelse, ligesom du får mulighed for at følge projekter fra start til slut i samarbejde med kolleger og eksterne partnere. Vi forventer, at du har masser af nysgerrighed og gåpåmod – og at du brænder for at udvikle dig sammen med dine kolleger.

Dine kvalifikationer

Som konstruktionsingeniør vil du arbejde bredt med konstruktioner i nybyggeri og renovering.

Med din faglige ballast sørger du for, at projektet når i mål – samtidig med at du fungerer som sparringspartner for de øvrige ingeniører på kontoret.

Hvis du har et ønske om at blive certificeret statiker, bakker Norconsult gerne op om den proces.
Ansøgere med en håndværksmæssig baggrund foretrækkes – men alle er velkomne til at søge.

Derudover lægger vi vægt på følgende:

  • Du har kendskab til et eller flere beregningsværktøjer, f.eks. Strusoft, FEM eller Robot.
  • Du gennemfører opgaver med fokus på kvalitet og leverer høj standard; ikke mindst sikrer du professionel gennemførelse af beregninger og projektering.
  • Du har en analytisk tilgang til opgaverne og et stærkt fokus på praktisk opgaveløsning.
  • Du er god til at planlægge din tid og dine arbejdsopgaver, og du leverer til aftalt deadline.
  • Du evner at holde styr på flere opgaver ad gangen.
  • Du er ambitiøs og energisk og har en positiv tilgang til udfordringer.
  • Du er en teamplayer og trives i et tværfagligt miljø, hvor trivsel og godt humør er i højsædet.
  • Du er udadvendt og har et smil på læben – og du har let ved at omgås dine kolleger og samarbejdspartnere.
  • Du bor – eller er villig til at tage bopæl – inden for 1 times kørsel fra enten Esbjerg eller Horsens.

Du tilbydes

Du kan se frem til ansættelse i en bundsolid og veldrevet rådgivende ingeniørvirksomhed, der leverer spændende og udviklende byggeprojekter i alle størrelser til en voksende portefølje af faste kunder. Hos Norconsult bliver du en del af en større virksomhed med masser af power og muligheder, men du får stadig den lokale fleksibilitet i form af afdelinger med egen ledelse og beslutningskraft.

Endvidere kan du forvente:

  • En interessant arbejdsdag i en flad organisation med plads til hurtige beslutninger
  • Hjælpsomme og fagligt dygtige kolleger, der samarbejder i en yderst positiv stemning
  • En moderne og dynamisk arbejdsplads med fokus på medarbejdertrivsel og en sund balance mellem fritid og arbejde
  • ​En ugentlig arbejdstid på 37 timer og en attraktiv løn inkl. pension og sundhedsforsikring, frokostordning, arbejdsgiverbetalt telefon, internet, studieture mv.

Ansøgning

Alle ansøgninger behandles løbende og fortroligt. Hvis denne stilling har din interesse, opfordres du til at søge den hurtigst muligt. Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning og dit CV herunder.

Spørgsmål

Alle spørgsmål rettes til TalentTrack Specialist Rekruttering, seniorkonsulent Jonas Jørgensen, tlf. 31 52 81 91 (jj@talenttrack.dk), eller seniorkonsulent Carsten Pedersen, tlf. 40 71 32 13 (cp@talenttrack.dk).

Om Norconsult

Norconsult er en tværfaglig konsulentvirksomhed, og vores 5.900 medarbejdere er fordelt på omkring 130 kontorer, primært i Norden. I Danmark er der ca. 560 medarbejdere fordelt på 11 kontorer, heraf 25 i Esbjerg og 6 i Horsens. Hvert år løser Norconsult tusindvis af små og store opgaver for private og offentlige kunder inden for områder som byggeri og ejendom, arkitektur, vedvarende energi, vand og kloak, industri, sikkerhed og miljø.

Søg stillingen her

Vores kunder