El-konstruktør til bæredygtige automationsløsninger – Orbital i Skjern
Orbital er specialister i grøn teknologi og automatisering. Virksomheden udvikler styringer til små vindmøller og intelligente batterianlæg op til 5 MW – baseret på genbrugte elbilbatterier – som bruges til at stabilisere det danske elnet. Det gør opgaverne både teknisk spændende og vigtige for fremtidens energisystem. Da Orbital også udvikler styringer til en bred vifte af maskinbyggere, prototypeudviklere og produktionsvirksomheder bliver to dage aldrig ens.
Dine opgaver og rolle
Som el-konstruktør bliver du en helt central spiller i automationsafdeling, hvor du får mulighed for at følge projekterne hele vejen – fra kundedialog og design til færdiggørelse og idriftsættelse. Du får en varieret hverdag med stor frihed og direkte kontakt med kunder, som ofte har helt unikke behov. Da produktionen ligger under samme tag, har du en unik mulighed for at sparre med teknikerne og følge med i udfærdigelsen af dine projekter.
Dine primære opgaver vil inkludere:
- Selvstændigt ansvar for kundeprojekter, herunder bl.a. udarbejdelse af tilbud
- Tæt kundekontakt og teknisk sparring – både online og on-site
- Design og dimensionering af styretavler, samt dokumentationsarbejde og idriftsættelse (FAT og SAT)
- El-CAD-tegning i PCSCHEMATIC
- Yde kunde support, telefonisk, online eller på site
Har du et ønske om endnu mere afveksling, har du også mulighed for at dykke mere ned i PLC-programmering hvor der primært programmeres i Siemens og Schneider.
Der kan forekomme rejsedage, dog max. 20 om året og max en uge ad gangen.
Om dig
Vi forestiller os, at du har en baggrund som stærkstrømstekniker, el-installatør, automationsingeniør, automationsteknolog eller lignende. Du har erfaring med el-konstruktion, gerne fra automations- eller energibranchen. Det er et plus, hvis du er nysgerrig på eller har kendskab til grøn energi, batteriteknologi eller lignende.
Vi lægger vægt på, at du:
- Arbejder selvstændigt og struktureret
- Kommunikerer klart og professionelt – både på dansk og engelsk
- Er kvalitetsbevidst og tager ansvar for dine projekter
- Trives med tæt kundekontakt og samarbejde på tværs af faggrupper
Du tilbydes
Du bliver en del af en uformel og fleksibel organisation, hvor der ikke er langt fra idé til handling. Hos Orbital er der et stærkt fagligt miljø og en flad struktur, hvor alle bidrager og har indflydelse. Du får en spændende rolle i udviklingsafdelingen med stor variation og spændende teknologier.
Du får mulighed for at arbejde med grønne løsninger, der gør en forskel. Du får et tæt samarbejde med både kunder og kolleger og en fleksibel arbejdsplads med respekt for work-life balance
Ansøgning
Alle ansøgninger behandles løbende og fortroligt. Hvis denne stilling har din interesse, opfordres du til at søge stillingen hurtigst muligt. Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning og CV herunder.
Spørgsmål
Alle spørgsmål rettes til TalentTrack Specialist Rekruttering att. seniorkonsulent Carsten Pedersen, tlf. 40 713 213 eller cp@telenttrack.dk
Om Orbital A/S
Orbital har i mere end 30 år udviklet højteknologiske automationsløsninger – særligt inden for vindmøllestyringer og grøn energiinfrastruktur. Orbital kombinerer bæredygtighed, innovation og dyb teknisk erfaring med en stærk kundetilgang. Løsningerne bygger på fleksibilitet og uafhængighed – altid tilpasset den enkelte kundes behov. Bæredygtighed, højteknologiske konstruktioner, sikkerhed og analyse af data er alt sammen en naturlig del af Orbitals DNA.
Søg stillingen her