Document Administrator til førende leverandør af tørisproduktionsmaskiner

For Cold Jet i Bramming søger TalentTrack Specialist Rekruttering en struktureret Engineering Document Control Administrator (EDCA).

Du har lyst til at arbejde for en brancheførende global produktionsvirksomhed. Samtidig har du en stærk teknisk faglighed og forståelse for mekanisk dokumentation, 3D/2D CAD og PDM-processer.

Virksomhedens danske kontor og produktionsenhed ligger i Bramming nær Esbjerg ved den vestjyske motorvej. Her skal du arbejde i det daglige, og du kan se frem til et godt samarbejde med ca. 40 fagligt dygtige og engagerede kolleger.

  • VIRKSOMHED:​ Cold Jet
  • STILLING: Document Administrator
  • ARBEJDSSTED: Bramming
Søg stillingen her

Om Cold Jet

Cold Jet er en global virksomhed med hovedsæde i USA og afdelinger i flere lande. Virksomheden er verdens største leverandør af CO2-/tørisproduktionsmaskiner.

Cold Jet er ekspert i miljøvenlige og bæredygtige løsninger. Med mere end 10.000 anlæg over hele verden er virksomheden markedsledende inden for sit felt.

Stillingen og dine arbejdsopgaver

Som Engineering Document Control Administrator (EDCA) får du en central rolle i strukturering og vedligeholdelse af teknisk dokumentation for Cold Jets maskinanlæg. Du bliver en del af udviklingsafdelingen, hvorfra du vil fungere som bindeled til de øvrige tekniske funktioner hos Cold Jet. Det er din opgave at sikre, at dokumentationen er korrekt, ajourført og følger både interne og internationale standarder.

Du kommer til at arbejde med hele fundamentet for området, og hvordan det skal administreres og drives fremadrettet. Her vil du fokusere på den dokumentation, der udarbejdes, men du skal også agere ”gatekeeper” i forhold til kritiske dokumenter, der modtages.

Du har som Document Administrator ansvaret for, at Cold Jets dokumentstruktur, styring og ajourføring af dokumentation er af samme høje kvalitet på alle projekter. Du får ansvaret for dit eget selvstændige område, men det forventes samtidig, at du støtter op om engineering-afdelingens øvrige medarbejdere efter behov.

Du vil desuden få en aktiv rolle i konvertering af tekniske tegninger fra 3D-modeller til 2D-tegninger, som bruges i både produktion og dokumentation. Du vil bidrage til udviklingsprojekter ved at opbygge og tegne 3D-modeller samt dokumentere og registrere tidligere udviklede komponenter og assemblies i dokumentationssystemet. Derudover vil du deltage i gennemgang af teknisk dokumentation relateret til indkøb for at sikre, at informationerne er korrekte og fyldestgørende.

Dine primære opgaver:

  • Systematisering, opdatering og vedligeholdelse af teknisk dokumentation og tegningsmateriale
  • Sikring af, at dokumentation, dokumenter og tegninger bliver opdateret og altid er til rådighed for kollegaer, kunder og leverandører til rette tid
  • Revision af 3D-modeller, tegninger og dokumentation til designfrigivelse, således at ERP-systemet opdateres med de rigtige data
  • Koordinering med produktion/kvalitet/indkøb i forhold til ECR/ECO
  • Sikring af, at fagområdet dokumentstyring udvikles og optimeres i tæt dialog med den øvrige organisation
  • Yde støtte efter behov til afdelingen med tegningsarbejde i 3D og 2D.

Din baggrund

Vi forestiller os, at du har en teknisk uddannelse som produktionsteknolog, maskiningeniør eller teknisk designer. Samtidig har du arbejdet med teknisk dokumentation, PDM/PLM-systemer og 3D CAD i en ingeniør- eller udviklingsafdeling. Du har erfaring med CAD-værktøjer som SolidWorks eller lignende, og du har en god forståelse for maskinkonstruktion og dokumentationsstandarder.

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en virksomhed med egne udviklings- og fremstillingsprocesser.

Dine personlige egenskaber:

  • Du er vant til at arbejde selvstændigt og ikke bange for at tage beslutninger.
  • Du trives med at være detaljeorienteret og har samtidig evnen til at skabe overblik og struktur i komplekse dokumentationssæt. Du har en naturlig interesse i at optimere arbejdsgange og trives i et miljø, hvor samarbejde med både teknikere, ingeniører og produktionsfolk er afgørende.
  • Du er kundeorienteret og ved, at et højt serviceniveau betaler sig i længden.
  • Du har en analytisk tilgang til tingene og kan godt lide at arbejde med detaljen, men har samtidig blik for helheden.

Cold Jet tilbyder

Du tilbydes en spændende og udfordrende stilling i en virksomhed med en stærk kultur, stor vækst og et godt navn i branchen. Samtidig får du en gagepakke på et konkurrencedygtigt niveau – som fastlægges efter aftale – med pensionsordning og sundhedsforsikring.

Ansøgning

Alle ansøgninger behandles løbende og fortroligt. Vil du være en del af succesen? Så opfordres du til at søge stillingen hurtigst muligt. Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning og dit CV herunder. Vi arbejder på at besætte stillingen hurtigst muligt – derfor er der ingen ansøgningsfrist.

 Alle spørgsmål rettes til TalentTrack Specialist Rekruttering, att. Jonas Jørgensen, tlf. 3152 8191 eller jj@talenttrack.dk.

Om Cold Jet

Cold Jet i Bramming er ejet af det amerikanske selskab af samme navn. Virksomheden producerer og sælger tørisproduktionsanlæg og rengøringsmaskiner over hele verden. Cold Jet var den første leverandør af maskiner til rengøring via overfladebehandling med tøris for mere end 35 år siden. Virksomheden er i dag den største leverandør på verdensplan. Cold Jet har hovedkvarter i Cincinnati, Ohio, og har international repræsentation over hele verden.

Yderligere informationer finder du på www.coldjet.com

 

Søg stillingen her