Automation Lead Engineer til Gram Equipments Data & Teknologi-team dedikeret til fremtidens automatiseringsteknologier

På vegne af Gram Equipment A/S i Kolding, søger vi en Lead Engineer til Data & Teknologi teamet til udvikling af fremtidens teknologier indenfor Data, AI og Vision teknologier. Forestil dig, at blive en del af et voksende team i en globalt førende virksomhed, hvor teknologi, passion og udvikling er i fokus.

Hvis tanken om at forbedre og udfordre dagens teknologi vækker din interesse, så læs mere om denne mulighed, for at blive Lead Engineer af Gram Equipment Data & Teknologi-team dedikeret til nye automatiseringsteknologier, dataanalyse, ML og AI.

  • VIRKSOMHED:​ Gram Equipment A/S
  • STILLING: Lead Engineer
  • ARBEJDSSTED: Kolding
Søg stillingen her

Om stillingen

Ud af Gram Equipments 600 medarbejdere arbejder 40 i automationsafdelingen. Teamet er globalt og består af engagerede medarbejdere, der p.t. er fordelt på sites i Kolding (hovedparten), Tyrkiet, Kina og USA.  Med reference til Global Head of Automation, vil du som Automationsspecialist indgå i Data & Teknologi-teamet, der fokuserer på udvikling af fremtidens teknologier til virksomheden.

Da Gram Equipment er den førende producent inden for iscremindustrien, har man en stærk dedikation til altid at være på forkant med nye og innovative digitale løsninger. Data & Teknologi driver innovation og standardisering af automatiseringsløsninger, fokuserer på at skabe værdi ud fra dataanalyse af kundernes produktionslinjer. Teamet sidder sammen med de 3 andre teams: Hardware, Software og Standardprodukter i Automatiseringsafdeling på førstesalen i nogle indbydende lyse lokaler i deres nybyggede domicil i Kolding nær motorvejen.

Som Automation Lead vil du i rollen som ”playing coach” udføre forskellige opgaver. Fra at lede dit team, projektstyring og selv designe og implementere visionære projekter til at undersøge nye løsninger og udvikle ny teknologi vil din læringskurve pege opad. Andre opgaver vil inkludere:

  • Ledelse og styring af digitaliserings- og automatiseringsprojekter
  • Design og implementering af integrerede Vision-systemer
  • Udvikling af løsninger til dataindsamling, analyse og indsigt
  • Design og implementering af AI/Machine Learning-løsninger
  • Vedligeholdelse og udvikling af standarder, værktøjskasser og retningslinjer for automatiseringsteknologi
  • Sikre fremdrift af centrale automatiseringsteknologier på tværs af globale projekter

Kvalifikationer og kompetencer

Du har en relevant teknisk uddannelse som softwareingeniør, automationsingeniør, maskinmester eller lignende med erfaring inden for højniveau PLC- og HMI-programmering. Du trives i en rolle, der forpligter dig til at anvende ekspertise og teknologi i dine daglige opgaver. Du nyder at dykke ned i tekniske detaljer samt at arbejde praktisk. Derudover lægger vi vægt på, at du har:

  • Mindst 5 års erfaring inden for automationsbranchen
  • Stærke projektledelseskompetencer
  • Stor erfaring med dataarkitektur, databaser og infrastruktur
  • Solid forståelse for automatisering, digitalisering og industriel IT
  • Produktionslinje proceserfaring
  • Gode kommunikationsevner på engelsk i skrift og tale
  • Programmeringsfærdigheder inden for PLC og højniveau-sprog

Har du erfaring med programmeringsprojekter i forbindelse med udvikling af større og komplekse procesanlæg især i fødevareindustrien, er det et stort plus.

Personlig profil

Det er altafgørende, at du trives med en bred kontaktflade i et professionelt og internationalt miljø.

Din arbejdsform er struktureret, systematisk og organiseret samtidig med, at du evner at udfordre det bestående og finde nye, kreative løsninger. Dine kollegaer betegner dig som samarbejdsorienteret, en Ole-opfinder-type og en god sparringspartner.

Som person er du udadvendt, vedholdende, og du kommunikerer åbent og ærligt på alle niveauer i organisationen og med eksterne partnere. Du trives med at lede et mindre team, samtidig med at du selv kører egne projekter. Du har en naturlig gennemslagskraft, der bygger på din konstruktive tilgang til opgaverne, og ikke mindst dit gode humør.

Gram Equipment A/S tilbyder

Du bliver en del af en markedsledende, solid virksomhed i vækst, der arbejder med branchens nyeste teknologier. Du kan se frem til fleksible arbejdstider, en populær massageordning, en frokostordning, en aktiv personaleforening og sociale arrangementer i løbet af året. Du tilbydes et job med attraktive løn- og ansættelsesvilkår, hvor du vil få stor mulighed for at præge din egen hverdag og fremtidige personlige og faglige udvikling. Særlige begivenheder og milestones bliver selvfølgelig fejret med is!

Læs mere om Gram Equipment A/S her: www.gram-equipment.com

 

Ansøgning

Alle ansøgninger behandles løbende og fortroligt. Hvis denne stilling har din interesse, opfordres du til at søge stillingen hurtigst muligt. Vi arbejder på at besætte stillingen hurtigst muligt og indkalder derfor kandidater til samtaler løbende.

Spørgsmål

Alle spørgsmål rettes til TalentTrack specialist rekruttering, att. seniorkonsulent Carsten Pedersen, tlf. 40 713 213 eller cp@talenttrack.dk.

Søg stillingen her