Automation engineer til greentech-automationsløsninger

For SETEK Process & Data i Struer – som er en del af Holtec-gruppen – søger vi en nysgerrig automation engineer. Brænder du for vedvarende energi, grøn omstilling, Power2X eller procesverdenen?

Drømmer du om en varieret hverdag, hvor du og dine gode kollegaer løser opgaver indenfor højteknologisk automatisering og projektledelse i tæt samspil med kunderne? Så har vi drømmejobbet til dig.

  • VIRKSOMHED:​ SETEK Proces & Data (Holtec A/S)
  • STILLING: Automation Engineer
  • ARBEJDSSTED: Struer
Søg stillingen her

Om stillingen

Med reference til afdelingslederen bliver du en del af et dedikeret team på 7 ildsjæle, der arbejder med fremtidens teknologier i dag. Hos SETEK Proces & Data får du mulighed for at arbejde med en bred vifte af automationsopgaver på tværs af forskellige brancher, herunder vedvarende energi, grøn omstilling og Power2X. Vi tilpasser rollen efter dine styrker og interesser, så hvis du ønsker at specialisere dig i en bestemt retning, er der masser af muligheder for det. Du får indflydelse på dine arbejdsopgaver, ansvar for egne projekter og tæt samarbejde med dine kunder.

Dine opgaver kan inkludere:

  • Medvirken ved tilbudsgivning
  • Udarbejdelse af styringsbeskrivelser
  • Opstart og løbende koordinering af projekter
  • Projektering og programmering af PLC-, HMI-, SCADA- & DCS-systemer
  • Opbygning og implementering af systemer til dataopsamling
  • Test og indkøring/idriftsættelse – primært i Danmark og maks. 20 dage årligt
  • Egne projekter og opgaver i projektteams samt koordinering med kunder
  • Opbygning af projektdokumentation.

Om dig

Indgangene til jobbet kan være mange: Du kan være automationsteknolog, automatiktekniker, industrielektriker, elinstallatør, elingeniør, maskinmester eller tilsvarende.

Det er vigtigt, at du har interessen for at indgå i et velfungerende team af medarbejdere, hvor idé, konstruktion og udvikling er en del af hverdagen. Uanset om du er nyuddannet eller erfaren, er det vigtigste, at du har lyst til at vokse med os.

Vi søger dig, der:

  • Har erfaring med programmering (PLC/SCADA)
  • Kan arbejde selvstændigt fra planlægning til aflevering
  • Har erfaring med automationssystemer/OT
  • Kommunikerer klart og godt, både skriftligt og mundtligt (dansk/engelsk)
  • Har et servicegen og kan skabe tilfredse kunder.

Du tilbydes

Hos SETEK Proces & Data bliver du en del af et topprofessionelt team med fokus på fleksibilitet, udvikling og trivsel. Der arbejdes med spændende, højteknologiske opgaver inden for grøn omstilling. Du vil opleve et uformelt arbejdsmiljø med frie og selvstændige forhold, og du får stor indflydelse på din egen hverdag. Der er mulighed for hjemmearbejde efter behov, løbende efteruddannelse og fokus på livslang læring. Du tilbydes en konkurrencedygtig løn.

Vil du med på holdet?

Alle ansøgninger behandles løbende og fortroligt. Hvis denne stilling har din interesse, opfordres du til at søge den hurtigst muligt. Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning og dit CV herunder.

Alle spørgsmål rettes til TalentTrack Specialist Rekruttering att. seniorkonsulent Carsten Pedersen, tlf. 40 713 213 eller  cp@talenttrack.dk

Om SETEK

SETEK Proces & Data er eksperter i proces-styring og leverer kundespecifikke løsninger inden for automation, industriel IT samt BMS-/CTS-systemer. SETEK blev grundlagt i 1996 og blev i starten af 2023 en del af HOLTEC.DK, som har over 150 medarbejdere fordelt på flere afdelinger i Danmark. Her får du det bedste af begge verdener – et lille specialiseret team på 7 medarbejdere med opbakning fra 150 dygtige specialister i Holtec-gruppen.

Læs mere om Setek Proces & Data her: www.setek.dk og HOLTEC.DK her: www.holtec.dk

Søg stillingen her

Vores kunder