Afdelingsleder med fokus på greentech-automationsløsninger
Er du klar til at lede et dedikeret team af ildsjæle og gøre en forskel inden for vedvarende energi og grøn omstilling?
SETEK Proces & Data søger til en nyoprettet stilling en nysgerrig og engageret afdelingsleder til kontoret i Struer. Hvis du brænder for automationsløsninger og ønsker en varieret hverdag fyldt med højteknologiske udfordringer, så er dette job noget for dig.
- VIRKSOMHED: SETEK Proces & Data (Holtec A/S)
- STILLING: Afdelingsleder
- ARBEJDSSTED: Struer
Om SETEK
SETEK Proces & Data er eksperter i processtyring og kundespecifikke løsninger inden for automation, industriel IT samt BMS-/CTS-systemer. SETEK blev grundlagt i 1996 og er godt funderet i det jyske, ligesom virksomheden har gode relationer inden for branchen.
SETEK er i dag en del af Holtec-gruppen.
ww.setek.dk
Om stillingen
Du bliver en helt central spiller i en dynamisk og fagligt kompetent virksomhed, hvor du vil få en hverdag med personaleledelse, projektledelse, projektering, software, indkøring og kunder. Du har overblikket og kan snakke med alle kolleger på teknisk niveau.
Uanset om det omhandler en funktionsbeskrivelse, en el-konstruktionstegning, en IO-liste eller et softwareproblem, kan du bidrage til afklaring internt og eksternt.
I tæt samarbejde med den nuværende ledelse bliver du en del af et dedikeret team af specialister, der arbejder med fremtidens teknologier i dag. Det er ildsjæle med stærke kompetencer, du skal lede, hvorfor det er vigtigt, at du formår at være den lyttende og samlende leder.
Da SETEK er en del af Holtec-gruppen, bliver du også en del af Holtecs ledergruppe, og dermed har du god mulighed for at sparre med andre ledere og udveksle ideer. Du vil også deltage i det ugentlige ressource- og planlægningsmøde på tværs af afdelingerne samt de meget værdsatte ”fredagsinfo-møder” om ”rigets tilstand” med alle Holtec-gruppens medarbejdere.
Om dig
Du er teknisk nysgerrig, har et kommercielt mindset og lyst til at udvikle forretningen. Som person er du udadvendt med et roligt væsen, og det falder dig naturligt at tale med mennesker på flere niveauer. Du er i det hele taget god til at tilpasse dig situationen, være til stede og afkode signaler fra kunder og kollegaer.
Vi forventer, at du:
- Medbringer erfaringer med personaleledelse, projektledelse og salg – her gerne på el-teknisk niveau
- Har god føling med automation, både HW og SW
- Har dokumenterbar erfaring indenfor branchen
- Har et godt netværk i regionen
- Har erfaring med tilbudsgivning
- Behersker dansk og engelsk ubesværet i skrift og tale
- Fungerer i et uformelt arbejdsmiljø blandt dygtige og arbejdsomme kollegaer, der har fokus på kunden.
Teoretisk har du nok en baggrund som elektriker/el-installatør, maskinmester, ingeniør eller lignende. Samtidig kan du skabe tillid, er kvalitetsbevidst og leverer til tiden. Men vigtigst af alt er du en samlende og empatisk person, der kan skabe en god teamspirit og lever op til virksomhedens værdier: ærlighed, troværdighed og tillid.
Du tilbydes:
Hos SETEK Proces & Data bliver du en del af et topprofessionelt team med fokus på fleksibilitet, udvikling og trivsel. Der arbejdes med spændende højteknologiske opgaver inden for grøn omstilling. Du vil opleve et uformelt arbejdsmiljø med frie og selvstændige forhold og fokus på livslang læring – og du får stor indflydelse på din egen hverdag. Du tilbydes en konkurrencedygtig løn, sundhedssikring og pension.
Vil du med på holdet?
Alle ansøgninger behandles løbende og fortroligt. Hvis denne stilling har din interesse, opfordres du til at søge den hurtigst muligt. Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning og dit CV herunder.
Alle spørgsmål rettes til TalentTrack Specialist Rekruttering att. seniorkonsulent Carsten Pedersen, tlf. 40 713 213 eller cp@talenttrack.dk.
Om Holtec A/S
Holtec er en vækstorienteret, veldrevet og konsolideret virksomhed i automationsbranchen.
Virksomheden har en klar vision om at blive markedets foretrukne leverandør af industrielle softwareprogrammer, styringer og komplette projekter, både nationalt og internationalt.
Kundegruppen omfatter produktionsvirksomheder, maskinproducenter, OEM-fabrikanter, ingeniørvirksomheder samt kunder i energi- og miljøsektoren. Holtec-gruppen er Siemens Solution Partner, Beckhoff Solution Provider og Lenze Performance Partner, og der arbejdes også med både Allen-Bradley og Omron i huset.
Holtec-gruppen beskæftiger 150+ medarbejdere med kompetencer inden for software og konstruktion, men også montage, service og vedligehold. Holtecs fundament er bygget på stærke værdier som ærlighed, åbenhed og tillid. I Holtec er man bevidst om, at medarbejderne er virksomhedens største aktiv, hvorfor man gør meget ud af at skabe optimale forhold og ”livslang læring”. Netop derfor afholder Holtec interne tema-/kursus-dage hver måned, ligesom virksomheden har et tæt samarbejde med Solution-partnerne om fremtidig teknologi.
Holtec-gruppen har store vækstambitioner. Fra hovedsædet i Esbjerg har virksomheden gennem
de sidste 7 år åbnet afdelinger i Aalborg, Struer (Setek), Randers, Ikast, Kolding, Odense, Sønderborg og Kroatien. Gennem de sidste 5 år er medarbejderstaben blevet forøget betydeligt, og tendensen ser ud til at fortsætte.
Vil du med på et vinderhold, så søg jobbet herunder.
Læs mere om Holtec på www.holtec.dk
Søg stillingen her