Administrerende direktør (CEO) med stærkt salgsfokus

Skab struktur, retning og lønsom vækst i en veletableret B2B-virksomhed

En solid og veletableret B2B-virksomhed i Syd- og Vestjylland søger en administrerende direktør, der kan stå i spidsen for virksomhedens næste udviklingstrin.

  • VIRKSOMHED:​ Anonym
  • STILLING: CEO
  • ARBEJDSSTED: Syd- og Vestjylland 
Søg stillingen her

Virksomheden

Virksomheden har gennem mange år opbygget en stærk position i sit marked gennem høj faglighed, tætte kunderelationer og et salgsarbejde baseret på rådgivning, viden og købmandskab. Organisationen består af ca. 20 medarbejdere og er præget af loyalitet, lang anciennitet og en uformel kultur med korte beslutningsveje og stor tillid mellem ledelse og medarbejdere.

Virksomheden står i en overgang fra mange års ejerledelse til en professionel, ansat direktion. I den forbindelse ønskes en styrket og mere struktureret ledelse af salgsindsatsen – uden at miste de relationer, den kultur og den tilgang til kunderne, som virksomheden er bygget på. De største kunder udgør en væsentlig del af omsætningen, og der er samtidig et betydeligt potentiale i at udvikle nye kunder samt styrke virksomhedens brand.

Som administrerende direktør får du det samlede ledelsesansvar og en central opgave i at skabe tydelig retning, struktur og prioritering i hverdagen. Opgaven er ikke at ændre måden, der sælges på, men at sikre, at salgsarbejdet ledes, følges op og udvikles mere systematisk. Du skal skabe ro og klarhed i organisationen efter et ledelsesskifte og samtidig professionalisere ledelsen gennem tydelig mødestruktur, opfølgning og prioritering på tværs af virksomheden. Du vil være synlig i organisationen og tæt på både medarbejdere, salg og kunder.

Dine centrale ansvarsområder:

  • definere og eksekvere en klar salgsretning i samarbejde med bestyrelsen
  • sikre systematisk udvikling af virksomhedens vigtigste kunder
  • styrke arbejdet med nye kunder og udvikle pipeline
  • udvikle og styrke de digitale salgskanaler
  • indføre tydelig salgsopfølgning med KPI’er, budgetter og performanceopfølgning
  • skabe bedre sammenhæng mellem salg, drift og økonomi
  • udvikle ledelsesstruktur, mødeform og prioritering i organisationen
  • bevare den eksisterende kultur og samtidig styrke fokus på ansvar og performance
  • indgå i et tæt og tillidsfuldt samarbejde med bestyrelsen.

Om dig og din baggrund?

Du har dokumenteret erfaring med at lede en salgsorganisation, hvor salget er drevet af relationer, rådgivning og produktforståelse, og du arbejder struktureret med salgsbudgetter, pipeline og løbende opfølgning. Du har erfaring med at udvikle eksisterende kundeporteføljer gennem systematisk prioritering og mersalg, og du kommer fra en virksomhed, hvor købmandskab, lager, levering, salg og god service hænger tæt sammen. Samtidig har du vist, at du kan skabe forandringer i kultur og arbejdsmetoder uden at miste medarbejdere.

Som person er du tydelig, jordnær og tillidsvækkende. Du er synlig og hands-on i din ledelsesstil og arbejder struktureret og vedholdende med opfølgning. Du trives i en uformel kultur med korte beslutningsveje og kommunikerer stærkt og naturligt med både medarbejdere, kunder og bestyrelse. Samtidig er du robust og i stand til at skabe forandringer i et tempo, som organisationen kan følge.

Hvad vil kendetegne succes i rollen?

  • der er skabt tydelig retning og struktur i organisationen
  • salgsarbejdet er mere systematisk og databaseret
  • de vigtigste kunder er aktivt prioriteret og udviklet
  • pipeline af nye kunder er styrket
  • de digitale salgskanaler er løftet
  • der arbejdes konsekvent med budget og opfølgning
  • bestyrelsen oplever en tydelig og professionel ledelsesdialog.

Rammer

Du refererer til bestyrelsen ved bestyrelsesformanden. Stillingen er baseret i Syd- og Vestjylland, og det forventes, at du har bopæl eller er villig til at tage bopæl i rimelig afstand fra virksomheden.

Lad os starte dialogen

Matcher stillingen dine ønsker og kompetencer? Så hører TalentTrack gerne fra dig. Kontakt seniorkonsulent Jonas Jørgensen, TalentTrack Specialist Rekruttering, på tlf. 31 52 81 91 eller via mail til jj@talenttrack.dk.

 

Søg stillingen her